top of page
SALMEBOG.COM
Nordens flotteste private salmebogssamling
Hjerteklap 1784Sjælden helt intakt hjerteklap i Guldberg salmebog fra 1779. Den er indbundet i rødt med 2 sølvspænder. I hjertet er trykt med guldbogstaver: J. C. K: D. 1. st. JANUAR 1784. Det har været en fornem forlovelsesgave? Den har tilhørt Barbra Pedersdatter (f. 21. aug. 1735 - døbt 22. aug. 1735 i Nicolai Kirke - død 8. jan. 1797) Lars Jensen Lok (f. 1791) fik (måske som konfirmationsgave)1806 salmebogen foræret af farbroder guldsmed D. Pedersen, St. Kongensgade nr. 255 og 256. Barbra var nok faster. | Grøn silke m. sølvtåde omkr. 1678Yderst velholdte dekorative ciseleringer fra ca. 1680 |
---|---|
Grøn silke m sølvtråde omkr. 1680 | Chr. IV 1674Dette portræt af Chr. IV (konge 1588-1648) er trykt og udgivet i 1674 af den dygtige boghandler Paulli. Det er trykt i bogen Tolv aandelige Betænckninger af Kegeli (første udg. 1595). Bogen på 422 sider er indbundet i et samtidigt smukt to-bogs-bind i grøn silke, hvorpå der er broderet med sølvtråde. Den anden bog er en salmebog fra 1678 trykt af Jørgen Gøedes Efterleverske. Salmebogen på 150 sider indeholder et udvalg på 123 salmer "Aff den fuldkommen Psalme Bog." |
Chr. V & Charlotte Amalie 1674Disse portrætter af Chr. V (konge 1670-1699) dr. Charlotte Amalie er trykt og udgivet i 1674 af den dygtige boghandler Paulli. Det er trykt i bogen Tolv aandelige Betænckninger af Kegeli (første udg. 1595). Bogen på 422 sider er indbundet i et samtidigt smukt to-bogs-bind i grøn silke, hvorpå der er broderet med sølvtråde. Den anden bog er en salmebog fra 1678 trykt af Jørgen Gøedes Efterleverske. Salmebogen på 150 sider indeholder et udvalg på 123 salmer "Aff den fuldkommen Psalme Bog." | Kingo 1740 - ForpermYderst velholdt Kingo salmebog fra 1740 indbundet i rødt læder med monogram fra kongehuset. |
Kingo 1740 - BagpermYderst velholdt Kingo salmebog fra 1740 indbundet i rødt læder med monogram fra kongehuset. | Kingo 1796 TvillingebindEt af de sjældne tvillingebind med 2 forsider - ligesom en del nutidige reklamer. Salmerne læses fra en side. Vendes bogen læses ritualbønnen mm. Dette eksemplar en indbundet i pergament med fornemt farvedekoration. |
Guldberg 1805 TvillingebindSjælden tvillingebind i rødt læder. Oftest er tvillingebind Kingo salmebøger fra perioden 1760-1799. Dette er en Guldberg salmebog. Disse blev primært trykt i årene 1778-1790. Vajsenhuset havde stort lager på ca. 90.000 stk. klar til salg. Disse brændte ved den store brand i 1795. Helt ny salmebog blev autoriseret i 1798, men enkelte eksemplarer af Guldbergs salmebog blev stadig trykt i 1798, 1799 og så dette fra 1805, som så vidt jeg ved er det seneste tryk i Danmark af en Guldberg salmebog. | Kirke- og Hus-Andagt 1897Salmebogen for "Kirke- og Hus-Andagt" kaldes ofte Roskilde Konvents salmebog. Den blev autoriseret i 1855. Det yderste velholdte eksemplar på billedet indeholder også de to autoriserede tillæg fra hhv. 1873 og 1890. Bogen er udsmykket med et dekorativt messingspænde belagt med bål og hvid emalje. |
Moltke 1664Joachim Moltke var den første af de 4 store boghandlere i København i 1600-tallet. Han udgav nogle åndelige håndbøger 1636 (kendes kun af omtale), 1639, 1645, 1648 - og 1653, hvoraf vi har et eksemplar. Moltke skabte også udtrykket "Fuldkomne salmebøger". Den tidligste i 1640 - der dog kun kendes af omtale. Det viste billede af de kobberstik, der pryder bogens første sider er fra seneste udgave af Moltkes fuldkomne salmebog fra 1664, hvor han og sønnen døde. Udgivelsen fortsattes af Cassuben. | Cassuben 1661Fornemt kobbertryk med opmuntring til lovsang, samt som titelblad. Udgiveren boghandler Christian Cassuben var en af de 4 store bogtrykkere i 1600-tallet. Fra 1661 til 1684 udgav han en række fuldkomne salmebøger. Der var mange salmer (678 stk. i 1677) - men den sikre grundstamme var salmerne fra Thommisøns salmebog fra 1569, som stadig var den officielle salmebog. Og Cassuben daterede altid udgivelsedagen til pinseaften - til minde om den dag Hans Thommisøn begyndte som præst i 1561. |
Cassuben 1661Det er yderst sjældent at se farvelagte ciseleringer på salmebøger. Illustrationen forestiller sikkert jomfru Maria. Hun holder et kors og ordet "fides" = tro står ovenover. Maria frelses også kun ved tro, ikke pr. automatik, fordi hun er Jesu mor. Denne bog er i original samtidig grøn indbinding. NB: Se yderligere information om dette eksemplar på forrige billede, der viser bogens kobberstukne titelblad. | Ev. Kristelig 1803Tidlig udgave af Evangelisk Kristelig Salmebog, som blev autoriseret i 1798. Det helt særlige er indbindingen: Et meget fint broderi omgivet at forgyldt bort i maroquin-læder. Dertil hører en kassette der ligeledes er indbundet i sort maroquinlæder - fint læder fra Marokko - oprindeligt var det lavet af gedeskin. Læderet kaldes også Safian efter byen Safir. Dette læder blev først almindeligt på danske salmebøger i begyndelsen af 1800-tallet - og kun til de velhavende. |
Kingo 1771 + 259 salmerKingo 1771 med tillægget 259 salmer så de sammen indholder alle salmer fra Pontoppidans salmebog. Indbundet i rødt læder med masser at forgyldt indsmykning. Salmebogen har været brugt i Hasle på Bornholm. | Evang. Luthersk 1889Evangelisk-Luthersk Psalmebog for de dansktalende menigheder i Slesvig. Sølvspændet, der er overflyttet fra ældre salmebog, er lavet af sølv- og guldsmed Johan Heinrich Schou (1767-1836) fra Åbenrå. Schou var Åbenrås førende Louis XVI empireguldsmed. |
Kirke- og Hus ...1893Psalmebog til Kirke- og Husandagt 1893 med begge officielle tillæg indbundet i et gedint læderbind. Salmebogen er en gave til Frida Møller fra Emil Bondo 17. okt. 1897 med det håndskrevne bibelvers Johs. 4, 16: "Gud er kærlighed og hvo som bliver i kærlighed, bliver i Gud og Gud i ham." | Guldberg 1785Den såkaldte Guldberg salmeborg blev autoriseret i 1778. Dette flotte eksemplar i dejligt rødt læder har Chr. VII's monogram i guldpræg både foran og bagpå. |
Pontoppidansk 1874Den pontoppidanske salmebog, hvis 550 salmer er lig med Pontoppidans salmebog fra 1740. Fra 1794 ændredes navnet til Den pontoppidanske salmebog. Denne salmebog har desuden tillægget med 200 salmer som udkom første gang i 1798. | Kingo 1770Meget fornem Kingo salmebog fra 1770 i rigt udsmykket rødt læder med gedient københavnsk sølvsmede arbejde. |
Sleswig-Holstein 1883Evangelish-lutherche Gesangbuch der provins Schleswig-Holstein. Schlewig u.a. Første udgave var fra 1883. Sølvet er flyttet over fra en tidligere salmebog. Indgraveret årstal i øverste sølvspænde 1847. Det er meget fint sølvarbejde med filligran og 46 flusser, hvoraf 8 er blå hvilket ikke er så almindeligt. | Pontoppidans med AnhangPontoppidans salmebog fra ca. 1760 i original indbinding med omfattende sølvbeslag. Bl.a. med forgyldt krone både og bag. Ejer inskriptionerne i sølvet er dog ikke til at tyde. I salmebogen er der et anhang på 8 salmer. |
Pontoppidansk 1811Den pontoppidanske salmebog trykt i Sleswig 1811. Indbundet i rødt maroquin læder lavet af fint gedeskind. Sølvspændet er meget flot med fliligran, samt 2 røde flusser og forgyldte felter med inskriptioner. Hhv. AM, AMJ og 1828. | Salmebog 1690 original indbindingFantastisk velbevaret salmebog fra 1690 indbundet med lærred og pyntet med sølv og flotte originale ciseleringer. Den har været vist på TV i "Guld på Godset". Titlen er Kirke- Huus- og Rejsehaandbog Med Fiorten Bøger For Alle Guds Børn Til Lands og Vand meget nyttig. Bekostet af Johs. Jost Erythrop. |
Schleswig Holstein 1828Indgravering i sølvet: Foran: A. Marie Thomsen 1834. Bagpå: Thomas Henningsen 1834. Salmebogen var sikkert deres bryllupsgave. På første friblad er indskrevet fødselsdatoer og navne på deres børn. | Ægidius 1765Ægidius' salmebog udkom første gang i 1717. Den kom senere i nye oplag 1744, 1749, 1755 og 1765. I 1743 udkom der et tillæg til den med 123 salmer, hvoraf 77 var Brorsonsalmer. Der blev værnet meget om disse eksemplarer af Ægidius' salmebog og de blev ofte omindbundet og givet i bryllupsgave til næste generation. Sølvsmeden er Claus Iversen (født 1794) Sønderborg. Sølvarbejdet er meget fornemt og forsynet med lødighedsmærket 24. |
Kirke og Husandagt 1891Denne meget store pragtudgave af Roskilde Konventes salmebog blev givet til Paul Ulrich Michelsen i konfirmationsgave i 1896. Han var søn af hofjuveler Michelsen og overtog 1921 virksomheden, har senere fusionerede med Georg Jensen, der igen er fusioneret med Den Kongelige Porcelænsfabrik, samt Holmegårds Glasværk under navnet Royal Copenhagen. | Kingo 1762 og NTKingo salmebog fra 1762 med tillægget 259 salmer trykt 1761 så de tilsammen indeholder alle salmer fra Pontoppidan salmebog. Disse salmer er desuden indbundet sammen med NT (Det nye testamente). |
Pontoppidan og NTPontoppidan salmebog fra 1762, der sammen med NT er indbundet i samtidig original sort læderbind med prægninger. Bogen er 7 cm bred og sølvspændet således meget stor. Det er udført af Sølvsmed i Åbenrå Friedrich C. Hansen omkring 1770. Fire oprindeligt blanke sider er fyldt med ejer inskriptioner. | Hjerteklap 1784Guldberg salmebog med sjælden hjerteklap |
bottom of page